Opslået

Nytårstale 2017 – Farvel og tak! 2016

Farvel og tak! 2016 – phew! Det var da lige til at lukke… ned, og så ellers se at kommer videre…

 

Op på stiletterne igen! Selvfølgelig i en af mine egne kjoler og en ny, hjemmekreeret hat hoppede jeg atter engang optimistisk, tenderende til det lalleglade, ind i det nye år sammen med min elskede familie og gode, gamle, sjove, søde og ikke mindst FESTLIGE venner. Sammen skålede vi 2017 ind. 7 er mit lykketal, så jeg synes 2017 ser meget mere lovende ud end det nu udgåede – heldigvis!

Året, der gik:

Mit nytårsforsæt sidste år gik hovedsageligt på fordybelse. Mja, det blev der nu ikke meget af. Men det har da været et ganske arbejdsomt år. Mest i teknikkens tegn. 

Det firma, Ecoutures webshop lå hostet hos, gik konkurs. Så det kan da nok lige være, at vi fik travlt med at få bygget et helt nyt site i årets begyndelse. Og vi fik faktisk rettet op på mange dumme ting i den proces, for nu har jeg gjort det nogle gange, altså været med til at bygge en webshop, og er efterhånden gået hen og blevet helt IT-nørdinet:) Og jeg er både stolt over og glad for den nye webshop, vi fik introduceret i april. Håber, at du også kan lide vores nye site – og look. For nu vi havde den fremme, kunne vi jo lige så godt liiiige få opdateret logoet, vores nyhedsbrevskabelon og vores FB- og Instagramlook… Nå, men IT er heldigvis faldet godt på plads nu, så der forhåbentlig kan blive frigjort tid og energi i 2017 til nye og spændende, kreative opgaver. Ecouture har blandt andet introduceret et nyt ”Design by Order”-koncept, som jeg glæder mig til at arbejde videre med. Læs også: Design by Order. 

Min lille mor fyldte 70 år, og jeg fik syet en fin, ny slipsenederde i den anledningl. Læs også: Re-design. 

Mine børn er store nu, men min mindste søn på 13 år efterspørger faktisk lidt mere ”kvalitetstid” og synes, jeg arbejder for meget! Så der ligger da en udfordring klar der – lige til højrebenet.

Ferier – heldigvis blev der lige plads til en rejse med drengene til Paris og til min første (og sidste) tur i Eiffeltårnet!

Og så var der selvfølgelig vores faste sommer på Bornholm, hvor vi har boet i syv år, og som vi savner og ELSKER at besøge så ofte som muligt! En dejlig sommer sammen med familien og søde venner – en velfortjent pause midt i året.

Læs også: Yoga for flimmergøjser. 

Desuden blev jeg selv 45 år. Havde fødselsdag samme dag som “Marens Blog” og følte mig GODT illustreret!:) Var som altid ud-over-det-sædvanlige-lalleglad og perlende pep hele dagen! Læs også: Fødselsdag.

GYS! Og så var der jo valgeti USA: WTF!?! Shit – nu da USA har smidt deres allerondeste Trumpkort, hvad skal der så lige ske med miljøet ? Det første, vi gjorde, var at boykotte Black Friday. Læs også: Green Friday.

 

Ahh! God morgen og inderligt VELKOMMEN 2017

Begynder altid den første morgen i det nye år med at tænke over mine nytårsforsætter og ønsker…

Jeg har lært, at nytårsforsætter skal være nogle, man kan overkomme. Der var et år, hvor jeg besluttede at drikke mindre rødvin – det gik rigtig dårligt! Så i år tager jeg en lidt nemmere en: Jeg vil huske at bruge tandtråd og passe på mine tænder 😀

Når det er sagt, så SKAL både mit, men også dit, ved gud vigtigste nytårsforsæt være at gøre en indsats for at passe godt på moder jordkuglesen! For vi har ikke noget andet sted at bo!

Nytårsønsker:

  • Opråb: Allerførst, join ”The Green Revolution”

Be the change that you wish to see in the world. (Mahatma Gandhi)

*suk* Men hvad kan vi overhovedet stille op med dette afgrundsdybe miljøkaos, vi står over for, Johanne? Ja – jeg forstår dig godt! Man kan blive så uendelig ramt af verdenssmerte ved tanken om, at universets milliarder af års udvikling er endt med dette: En kultur, hvor vi falder om med stress for at få råd til alt det, der undergraver vores eget, vores børns og mange andre arters livsgrundlag. Så jeg forstår godt, du mister modet og overblikket! Selvfølgelig er gigantiske investeringer i både naturvidenskab og teknologi grundlæggende, for at vi har en chance for at få omlagt samfundet, så vi kan tilpasse os de forandrede livsvilkår, som klimaforandringerne vil medføre.

Men hør nu her. Du kan også sagtens gøre noget. Tænk, hvis alle gør noget – så meget man kan, i den hverdag, man nu har – og ikke mindst i det erhverv, man nu besider… Ja, tænk over det; sammen kan vi altså flytte bjerge!

Så det begynder med os selv. Først og fremmest med en erkendelse af situationens alvor! Dernæst må og skal du gribe i egen barm og åbne øjnene for nødvendigheden af at ændre livsstil markant! Og det skal være NU! Vi er den første generation, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi er den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Og det haster! Klimaforandringerne er en alvorlig trussel, både nu og for kommende generationer…

Jeg tænker, at det måske kan være anledningen til, at vi ved fælles indsats genfinder os selv som en del af naturen. Og måske kan vi genforenes som EN hel, samlet klode, hvor man ikke har tid til at bekæmpe hinanden, men i stedet hjælpes ad for at rette op på vores alle sammens hjem. Vi må begynde at fortælle de motiverende historier, der kan give os nye visioner om, hvad det gode liv er. Historier om nærhed, relationer og ansvar, fællesskab med både andre mennesker og naturen.

Præmien er STOR: At vi kan sikre vores børns og efterkommeres fremtid på en planet, fyldt med liv og mangfoldighed. Tiden er inde til forandring og et anderledes levet liv…

Her har du et link til en god hjemmeside med guider, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang allerede NU i 2017: Grøn forskel

  • Fælleskab og familie: Ja, det var jo den, der lå lige til højrebenet. Husk! at nyde, du stadig har en slags barn (måske kun et eller to år endnu). Tag imod AL den tid, dine børn tildeler dig sammen med dem, når det passer dem, med åbne arme. Og så håber jeg, vi får nogle fede læsestunder og ferier med drengene og familien. Læsestunder! Hvad er det nu, det er, Johanne? Jo, det er noget nyt, vi har indført hjemme hos os. Det startede med, at mindstesønnen havde fået til lektie at læse en bog og i det hele taget skal øve meget mere læsning. Så for at gøre det lidt hyggeligt besluttede vi at smække det sammen med vores alle sammens #ForMegetSkærmMisbrug. Derfor tager vi en fælles hyggestund med te, måske en lille biscuit, om aftenen med hver vores bog. Ideén er tyvstålet fra filmen ”Captain Fantastic”, som vi lige havde være inde at se. Men tyvstjålet eller ej er det altså pissehamrende hyggeligt og kan varmt anbefales. Nåhh ja, og så får jeg også læst bøger nu, win-win!
  • Sport: Tid til Yoga & spinning. Jeg er stadig dybt fascineret over, hvad yogaen kan gøre for os moderne flimmer-gøjser. Ja, sport i det hele taget! Fantastisk følelse, når krop og sjæl er venner. Men jeg er altså også sådan en underlig fisk, som ELSKER spinning. Det kommer sig først og fremmest af min kærlighed til at cykle. Men det har helt sikkert også noget med at gøre, at da jeg begyndte på det (for nu over 20 år siden!, da jeg ikke kunne danse mere, fordi jeg skulle spille smart og stå på snowboard, men i stedet sprængte to ledbånd i anklen den første dag på skiferien), havde jeg Chris MacDonald som spinninginstruktør i de første fem år, og han kan nok lige piske en fed stemning op!!!:)
  • Kreativitet og fordybelse: Jeg håber og tror på, der kommer mere tid til kreativitet. Både design, men faktisk savner jeg også teateret lidt, nu da jeg har haft alt for travlt og derfor har fraprioriteret det i nogle år. Så lidt flere kostumer og haute couture ville jeg meget gerne arbejde med i år.

 

*☆Godt nytår, folks☆* 2017, bring it on…

Lots of love, Jo

 

8 thoughts on “Nytårstale 2017 – Farvel og tak! 2016

  1. Sådan kæreste Datterlil. Som du dog kan formidle det! En tænksom klog nær og fjern bevidst nytårspåmindelse til dig selv og alle os andre. Hvor er det fint formuleret. Jeg fik aldrig forfattet en 2017 Nytårstale – det gjorde min datter, og den er dælme god, siger den aldeles upartiske moder. Se selv….:

    1. Tusinde tak lille mor <3

  2. Hej
    Gode tanker
    Alt mulig held og lykke i 2017
    Kærlig hilsen

    1. Kære Michael. Jeg skulle hilse fra moder jordkuglesen og sige “Mange tak og i lige måde:)”
      Kh Jo

  3. Det er så det første jeg læser og erfarer om og af dig, Johanne og jeg vil give din mor ret.
    Super godt tankevækkende nytårsskriv, som vi alle kan tænke over og forhåbentlig bruge dele af ihvertfald ift. at vi passer på stedet, vi bor.
    Der er ingen dyr, der (skider i egen stue) på samme på måde, som vi mennesker gør og samtidig regner vi os som superiore til alle andre skabninger 🤔
    Tak for skrivet. Jeg er med 😁
    Det starter hos os selv hver især og sammen kan vi gøre en forskel og samtidig sprede budskabet.
    Rigtig fantastisk 2017

    1. Kære Linda. Tak for god feedback. Det glæder mig du er med!
      Kh Jo

  4. TAK for det kærlige opråb!

    1. Kære Tina. Selvtak for kærlig feedback!
      Kh Jo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *