Opslået

Neglelak – Vær god mod din krop og køb vandbaseret neglelak

Neglelak er ofte en vigtig del af at samle et flot og komplet look. Men de fleste af os tænker nok ikke altid over, hvilke kemikalier der gemmer sig i lakken. Fordi neglelak er i kontakt med vores negle og hud over længere tid, dykker vi her ned i, hvad konventionel neglelak indeholder, samt hvad det betyder for dig.

Konventionelle neglelakker er gift for din krop

Ecouture har spurgt miljøkemikeren, Britt Tang Pedersen, om, hvad konventionelle neglelakker egentlig består af, og hvad de gør ved vores krop. Her kommer hendes svar:

”Lad os se på, hvad en konventionel neglelak indeholder: Ethyl acetat, acetyl tributyl citrat, N-butyl alcohol og etocrylene. Parfumestoffer, som er sundhedsskadelige og kan give allergi. CI 19140, CI 15850, som er kræftfremkaldende. Desuden opløsningsmidler, som man indånder, når man åbner den, og det er ikke godt for NOGET, ej heller hjernecellerne! Kan I bevare overblikket der? Nej? Det kan jeg dårligt heller, og jeg er endda kemiker!

Der er neglelakker på markedet, der markedføres som “kemi-fri”. Disse mærker er uden kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer (formaldehyd, toluen og phtalater), og tak for det! Såkaldte kemi-fri lakker er et godt bud til den, der vil styre uden om den værste kemi. Kemi-fri er lakkerne dog ikke; de indeholder organiske opløsningsmidler, og det opdager man først, når man åbner flasken og kan lugte opløsningsmidler som ethylacetat og acetone. Snik, bang, farvel til en flok hjerneceller. Desuden er stofferne allergifremkaldende, og acetonen er lokalirriterende (på huden og ved indånding). Så det er lidt af en tilsnigelse at kalde disse neglelakker for “kemi-fri” og/eller “naturlige”.

Neglelak – Nu uden for meget dårlig kemi

“Men jeg har, efter megen research, faktisk fundet en kemi-venlig, vandbaseret neglelak, der holder, hvad den lover. Acquarella, hedder den. Den er vejen frem, hvis man helt vil undgå den kemiske cocktail, når man lakerer neglene.”

Negle

Tak til Britt for at gøre os opmærksom på Acquarella neglelak, som du nu kan få fingrene i på vores webshop.

Acquarella neglelak giver dit look det sidste touch samtidig med, de giver fugt til neglene. Og så er de med til at forhindre, at de flækker, spalter og gulner. Det kalder vi win-win. Ecouture har testet dem sammen med vores tøj og de matcher perfekt. De er nemme at anvende og lægger sig fint og glat på neglene – og så lugter de overhovedet ikke. Vi er fan!

Klik her og se alle de fine farver.Acquarella

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *