Opslået

Til Copenhagen Fashion Summit 2016

12. april 2016, DR Koncerthuset, København. Hotshots fra den internationale modeverden og et hav af andre interessenter havde atter sat hinanden stævne på Copenhagen Fashion Summit, der er verdens største og vigtigste event, når det handler om mode og bæredygtighed. Ecouture var selvfølgelig med. Sidste gang var i 2014. Dengang var Ecouture selvfølgelig også med. Denne gang havde jeg indstævnet bestyrelsen for at give dem en go´ Eco-opdragelse – we walk the talk;)

Summit-3 I midten: Ecoutures bestyrelse + min mand (fotografen Peter Mark, bag kameraet:) Til højre: Birgitte Hjort Sørensen og mig. 

Dance Deal

Nogle gange bliver man glædeligt overrasket over at møde sine skønne, seje venner uventede steder! Skønne Birgitte Hjort var nemlig også mødt op på Copenhagen Fashion Summit for at lære mere, af bare interesse! SEJT!

Jeg kunne ikke lade være med at snuppe en dans  for “Dance Deal” på topmødet. Og jeg fik også lokket bestyrelsen til det.  Dance-Deal: 1. Dans  – 2. Få en gratis La Glace macaroon  =  3. C & A foundation donerede 50€  pr. dans til The Freedom Fund.

Tjek lige denne fantastiske Dance-Deal-makron-kage, fra La Glace. Og hvis du vil se mig danse, så klik ind her på InstagramDancedeal

Kronprinsesse Mary åbnede ballet, efterfulgt af repræsentanter for en lang række af de største mærker, der indtog podiet og gjorde rede for, hvordan deres virksomheder arbejder hen mod en mere bæredygtig tilgang. Jeg elsker mit arbejde! Og det var opløftende at se, hvordan konferencen er vokset siden sidst, og at mange af de store aktører er blevet mere bevidste om de problemer, branchen har med hensyn til forurening og dårlige arbejdsforhold for dem, der er ansat i produktionen.

For især store virksomheder er overvejelserne om bæredygtighed selvfølgelig baseret på forretning. Sagt på en anden måde: Det handler om business. Og tilførsel af bæredygtighed som en ekstra værdi, der får forbrugerne til at vælge én til. Men også frygten for at skræmme forbrugeren væk, tror jeg, er begyndt at spille en væsentlig rolle nu. Og heldigvis for det! For flere af de store firmaer har indset det nu og taget det til sig… Man arbejder på at omlægge produktionerne til mere bæredygtige luksusvarer med mindre spild og vandforbrug. Mange er begyndt at indsamle gamle, brugte varer og udvikle metoder til at recycle til nyt.

Mere fokus på brug-og smid-væk kulturen 

Retfærdighedsvis skal det siges, at der var kommet ganske meget mere fokus på brug-og-smid-væk-tendensen siden 2014. I Danmark kasserer vi hvert år 16 kg tøj pr. person. 16 kg! Det er helt indlysende ikke bæredygtigt. Så bæredygtig produktion alene gør det ikke, der skal også ændres i måden, vi forbruger på. Så du kan også gøre dit stykke af arbejdet;)

Youthfashion Summit Over 100 studerende fra hele verden samles i København i maj 2016 for at undersøge, hvordan den næste generation af designere og erhvervsledere kan møde udfordringerne i overforbrug, som vi står over for i dag. Dejligt at høre dem sige deres mening og stille store krav til modebranchen, som de gerne vil arve den. Om, hvordan ressourcer og høje miljøpåvirkninger, SKAL ændres!

Brandtale fra Vanessa Friedman og vise ord fra Livia Firth

Vanessa Friedman (moderedaktør på New York Times) holdt også denne gang en skøn tale, som vakte jubel hos i hvert fald Ecouture. “Sex and Sustainability”. Prøv lige at sælge fænomenet “bæredygtig mode” lidt mere sexet, var budskabet. Kom nu for h… Det er jo som flået ud af vores mundhule. Ecouture har fået lov at bringe Vanessa Friedmans tale på bloggen – læs den her.

Summit-1

En go´, skarp pointe fra Liva Firth var dog, at så meget var der nu heller ikke sket siden sidst!
“Some of you will remember that I was here two years ago – I return today to report that there has not been substantive progress in this industry… Next time we have this conversation, I believe it can be different.”

Se eller gense lige Eco-Ages skønne, lille film om netop det. “You carry the story of the people that make your clothes”.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *