Opslået

Ny webshop! & Lidt om at være designer i eget lille firma

Ny webshop

Så er vi lige kommet i land med en superfed, ny Ecouture-webshop. Vi glæder os til at høre, hvad I synes om den? Jeg opfordrer hermed jer alle til at gå ind og se den nye side og evt. skrive feed-back til os. Ros, ris, fejl og mangler – alt er velkomment!

Vi har brugt mange, mange timer de sidste to måneder på at få den nye webside op! Der mangler stadig lidt her og der, men sådan en side bliver man nok aldrig helt færdig med. Og HOLD NU K***, jeg synes, jeg sidder meget her bag skærmen! Så jeg ER simpelthen nødt til at passe min yoga for at holde det totale krøbling-stadie lidt ud i strakt arm:)

Og så skylder jeg en ORDENTLIG tak til Helene, Best in Class.dk  Rikke/Sticky sweet danish

♫♪ Hvem sider der bag skærmen… Det gør jeg! Igen, igen og ITnørd-iner…PastedGraphic-12

Lidt om at være designer i eget lille firma 

Jeg elsker at tegne og designe nye kjoler, tøj og kostumer af alskens slags. ”Problemet” er bare, at det er det, jeg er uddannet og bedst til, så det tager desværre ikke særlig lang tid for mig. Det gør til gengæld alt det andet…

Johanne_designer-studio

Hver gang jeg har lavet en tegning af noget, jeg gerne vil producere, ligger der en måneds arbejde i hælene på den. Med at finde stof og beregne forbrug, lave mønster, sy prøver op, rette mønster til, graduere. Planlægge produktion med systuen, bestille de rigtige mænger materialer, så de lander nogenlunde samtidig til produktion, for det er ret store mænger, så det koster en hel del at have stofruller liggende på lager for længe. I det hele taget: Logistik, logistik, logistik!

Johanne-desigenr

Ja og så kommer jo hele salgsdelen. PR – FB, twitter, instagram, pinterest, stylingtips, fotografering og webshoppen – og nu, du siger webshop…

Webshop_forside_ecouture

Så af alle de opgaver, man har sig i sådan et firma som mit, ja, så er hemmeligheden, at jeg faktisk kun sidder én eller måske to dage om måneden med selve designarbejdet og tegner. Og de dage glæder jeg mig altid sådan til:) Jeg har selvfølgelig heller ikke ligefrem valgt et erhverv, hvor de helstegte fredsduer kommer flyvende ind i kæften på én! Men hvis man er meget arbejdsom, så går det fint, og jeg er heldigvis VILD med mit firma/arbejde, så det er cool nok. Desuden  skal man huske, at det fede ved at være selvstændig er, at man helt selv kan bestemme, hvornår man vil lægge sine 60-100 ugentlige arbejdstimer;)

Kærlig hilsen Johanne & Ecouture

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *