Opslået

Søstersolidaritet & ønsket om en stærk International Women’s Day

Som altid – i anledning af Kvindernes Kampdag d. 8. marts – sætter jeg fokus på søstersolidaritet med ønsket om en stærk International Women’s Day – ladies ❥

Tak for kampen til vores formødre!

For ikke så forfærdelig længe siden var jeg i biffen at se den britiske film Suffragette med en veninde. Det fik mig nok en gang til at fundere over, at det er SÅ vildt, hvad vi tager for givet i dag (altså måske især os heroppe højt mod nord). Sidste år var det kun 100 år siden, kvinderne i Danmark fik valg- og stemmeret. Hold da op, hvor det bare sindssygt! Med vores over 2.000 år gamle tidsregning!?! Og så kan man nogle gange bare gå rundt og glemme at sætte pris på vores tapre formødre og takke dem for deres kamp.

Suffragette

FIlmen er go´, men STÆRK kost! Den bygger på virkelige begivenheder. En suffragette er en kvinde, som kæmper for samme stemmeret som mænd. Suffragette-bevægelsen var aktiv i England i årene frem til 1. verdenskrig med stigende brug af militante midler i kampen for kvinders stemmeret.

Filmen handler om den unge familiemor og fabriksarbejder Maud Watts, der i starten af 1900-tallet kæmper for kvinders ret til at stemme. Maud kommer ombord i suffragette-bevægelsen efter at have mødt den karismatiske leder, og hun bliver inderligt passioneret for sagen. Men med kvindernes stigende brug af militante midler og de mange voldsomme sammenstød med den hensynsløse stat begynder de personlige omkostninger at blive altoverskyggende… Hvis du får mulighed for det en dag, så kan jeg stærkt anbefale at se den!

Da filmen var færdig, talte jeg… Der var tre mænd, som havde forvildet sig ind at se den!

Og så kom rulleteksterne…

Kvinders stemmeret: 1915: Danmark. 1918: Canada, Storbritannien, Tyskland, Polen, Rusland, Østrig. 1919: Holland, Belgien, Ukraine. 1920: USA. 1921: Sverige.1931: Chile, Portugal, Spanien.1945: Frankrig, Ungarn, Japan, Kroatien, Slovenien, Italien.1952: Grækenland.

1971: Schweiz! Først i 1971 fik de schweiziske kvinder lov at gå til stemmeurnerne. Det år, jeg blev født!

Så i dag vil jeg tænke på mine formødre og min mor. Takke dem for alt det, jeg har, og som jeg tuller rundt og tager for givet. Beundre deres mod og kampånd!mama-FBTak mor! Helger-klanen snupper lige en kaffe og snak på taget:) – Glædelig kampdag!

Og så er der alle vores medsøstre

Ja, og så må vi jo altså ikke glemme vores medsøstre rundt i verden. Alle dem, som stadig kæmper… Alle dem, som stadig ikke har stemmeret… Alle dem, der knokler for vildt! Og huske på, hvor porøst det hele er – At det tager meget kortere tid at rive noget ned end at bygge op!

LARKIPUR , KASHMIR, INDIA - AUGUST 12: Kashmiri Muslim women shout anti Indian and pro Kashmir freedom slogans as they mourn during the funeral of Bilal Ahmad Bhat, 23, a civilian who was allegedly shot dead by Indian paramilitary Border Security Force (BSF) on August 12, 2015 in Larkipur, 35 km (21 miles) south of Srinagar, the summer capital of Indian administered Kashmir, India. Hundreds of Kashmiris participated in the funeral of Bhat who was killed by the Indian paramilitary BSF after they allegedly opened fire on the protestors who were protesting against the killing of two Lashkar-e-Taiba (Army of the Righteous), one of the largest and most active militant organization operating in Indian administered Kashmir, militants in an gun battle in Rakh-e-Lajura village of south Kashmir district on 11 August 2015. (Photo by Yawar Nazir/ Getty Images)

De hårde facts

70% af verdens fattigste er kvinder. Kvinder klarer to tredjedele af verdens arbejdstimer, men tjener kun 10% af den løn, der udbetales. Kvinder ejer kun 1% af verdens ejendom!?! Og to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder. Så der ER altså god grund til at fokusere særligt på kvinders rettigheder, roller og muligheder. Og dem, der er stærke nok, har pligt til at tale deres sag, som ikke selv kan!

I anledning af kvindernes internationale kampdag vil jeg atter bruge min stemme til at ønske alle mine medsøstre mulighed for større hensigt, opsigt og udsigt – kom nu, for f…. We Can Do It!

Johanne Helge Lund - Ecouture

Kærlig hilsen Ecouture/Johanne Helger Lund

2 thoughts on “Søstersolidaritet & ønsket om en stærk International Women’s Day

  1. Kæreste Datterviis. Hold på Kvindekønnet hvor bliver jeg opildnet af læse dine smukke stærke kloge ord.
    Sådan kan gå! Hvor er det godt drengene har sådan et forbillede af en kærligt kæmpende kvinde til mor og at din mand har sådan en sød søstersolidarisk rødstøttestrømpe til hustru. Men at jeg fik lov at være mor til sådan en Johanne er dog det heldigste af det hele. Tak Johanne og alle medsøstre med samme ildhu og omhu og hjertevarme og kampånd og menneskemod og kvindekraft!!

    1. I dag er det alså mig, der siger Tak! Kære lille mor ❥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *