Opslået

Besøg hos systuen i Polen

De systuer, Ecouture benytter ligger alle fire i Europa (Polen, Bulgarien, Litauen og Danmark). Det giver en nem og tæt dialog. Vi har mulighed for at komme på besøg, så der ikke opstår fejltagelser i produktionen. Og vi ved, at de ansatte har ordentlige forhold og et godt arbejdsklima under gode, lovlige forhold. Systuen i Polen er den, der står for det meste af vores opsyning af produkter. Jeg har netop været på besøg, og jeg vil gerne give jer et lille kig ind i ”stuen”. Faktisk ser der ret hyggeligt ud!

Besøg hos systuen i Polen

Nuvel – de står godt nok tidligt op! Og møder ind kl 6:00 – men så har de til gengæld fri kl 14:00, og det passer dem åbenbart bedst, så de kan komme hjem til deres børn og haver i fin tid.

Qualitex-Ecouture1. Først et lille kig på vores produktion. De var ved at sy “Bike”-nederdele, da vi var der. Åhhh – en dum fejl i mønsteret! Hmmm, hvordan fikser vi nu den? Men de er heldigvis så fikse, så det kom der styr på igen:)

Qualitex-Ecouture-12. Indehaveren, Anita, viser os rundt i den tre etager lille bygning… På den største sysal sad der nogle damer, som elsker at sy vores tøj. Og de kunne jo godt kende min kjole! Så jeg måtte ligge hive op i skørterne, så de kunne se på vaskelabelen, hvem der havde syet den. Det er nemlig så hyggeligt, at hver dame får ”lov” til at sy et stykke tøj helt færdigt selv, så man ikke kun sidder med eksempelvis lynlåse hele dagen…

Og det betyder faktisk at, i ALT det tøj vi får produceret her i Polen, kan man se nogle initialer skrevet på vores vaskemærker inde i tøjet. Og derved, kan vi finde ud af, hvem der har syet dit tøj:) #WhoMadeMyClothes

Qualitex-23. Men selvfølgelig er opgaverne delt lidt op for at få noget effektivitet ind. Her sidder der for eksempel en lille gruppe kvinder, som laver alt det, der skal sys i hånden. Og på klipperiet i stueetagen (lille hus, tre etager, ingen elevator) arbejder der kun mænd, for man skal være bumstærk! Det er hårdt arbejde at slæbe rundt på alle de ruller stof!

Fotograf: Peter Mark (min mand).

Bag om design og produktion…

Det er dejligt at komme på besøg hos systuerne eller få lejlighed til at kigge producenterne efter i nogle af sømmene. Jeg elsker at skabe divatøj med fuld skrue, men det skal altså ske med respekt for mennesker og miljøet!

Designet kommer først, men tøjet SKAL også være bæredygtigt. Økologi og bæredygtighed er MIN kæphest. Tekstilindustrien er blandt de mest forurenende i verden og tvinger mange steder folk til at arbejde under yderst kritisable forhold. Det holder simpelthen ikke. Derfor har respekt for mennesker og miljø været en hjertesag for mig fra starten. Kvinder køber først og fremmest tøj til sig selv, fordi de kan lide det, og ikke fordi det er miljøvenligt! Men bæredygtigheden er heldigvis blevet en slags kvalitetsstempel for de fleste.

Jeg bruger alle former for miljøvenlige fibre på markeredet. Oftest naturlige tekstilfibre som økologisk bomuld, hør, hamp, silke og uld; fibre, som kan dyrkes miljøvenligt og efter reglerne for økologisk jordbrug. Det er tekstiler mærket af organisationer som GOTS. Men der sker meget, og jeg er altid på udkig efter nye bæredygtige tiltag…

I stedet for at lave hele kollektioner designer jeg løbende nyt gennem hele året… Og fordelene er mange:

  1. En af de store gevinster er, at vi kan producere i de otte-ni måneder om året, hvor systuerne IKKE har sindsygt travlt op til messerne, og dermed opnår vi både et meget bedre resultat fra dem, da de ikke er under det samme tidspres! Men det er også et meget bæredygtigt samarbejde for dem, fordi de gerne vil have bestillinger hele året!
  1. Som web-brand er det enorm vigtigt, at man hele tiden kommer med nyheder løbende. Det ville selvsagt ikke være smart at have en kæmpe kollektion hvert halve år, som man kan poste på f.eks. Facebook. Derfor har vi bl.a. lanceret konceptet Design by Order, hvor du kan forudbestille dit tøj løbende og få en god rabat.

Læs meget mere om “Design by Order” her og se hvad du kan forudbestille lige nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *