Opslået

Feminin-isme

I anledning af Kvindernes Kampdag d. 8. marts sætter jeg i år fokus på søstersolidaritet, skønhed, de kvindelige og feminine værdier… Med ønsket om en stærk International Women’s Day – ladies ❥

Noget, der altid har undret mig er, at feminister i overalls og såkaldte betonlebber i kanvastøj, buisnes-kvinder i powersuits og andre kvinder, der jo kæmper for ligeret og kvindemagt og power, ofte ligner små mænd!? Hvorfor skulle man ikke kunne være SUPER-sej, feminin og MEGAkvinde på samme tid. Det begriber jeg ikke? Jeg ELSKER kvinder af alle slags og alt hvad det feminine står for. ”Femininisme” kalder jeg det.

Men jeg er begyndt at frygte, at kvindelige værdier, femininitet og søstersolidaritet har en negativ klang i vores ører her oppe højt mod nord – og at problemet måske er skabt af os selv. Måske er vi kvinder bare vores egen værste fjende!?! Og vi konkurrerer alt for meget mod hinanden. Måske er vores skønhedsidealer som ”mand-lige” noget, vi accepterer at sætte op for os selv af gud ved hvilken grund? Jeg høre MEGET ofte sætningen her: ”Det er noget superflot tøj du laver – men det er lidt for feminint til mig. Jeg er sådan lidt mere den maskuline (læs cool/sej) type.”

De sidste mange, mange år er det kun det meget slanke, androgyne drenge-look, vi har set på den scandinaviske catwalk. Oftest unge piger i 16-18 års alderen, og de er da utroligt unge og smukke! Det er slet ikke det. Men jeg studser over, at den ikke mindre smukke, feminine kvinde SLET ikke er repræsenteret, ensige accepteret i vores trendbillede længere?

Jeg tror desværre det afspejler vores samtid. Og at sådanne ensidige skønhedsidealer påvirker os kvinder på en negativ måde. Ingen kvinde kan jo måle sig op mod en drengekrop, og hvorfor skulle hun egentlig også det? Når der er så mange linjer inden for mode, hvorfor er der så ikke også et bredere spektrum af kvindeidealer og dermed også kvindelige værdier og kvaliteter? Jeg ved det ikke – men det er mænd, der sidder på langt de fleste topposter, uanset hvor man vender blikket hen. Så vi bestræber os måske på at ligne mænd i kampen om anerkendelse? Måske handler det om en oplevelse af at skulle afseksualiseres for at blive taget alvorligt. Men det er jo helt i hegnet!

For i mine ører klinger feminint så smukt! Det, de feminine værdier står for, er mindst lige så vigtigt som de mandlige værdier: Kærlighed – skønhed – næstekærlighed – familie og varme… Og DET synes jeg, man skal være MEGET stolt af at repræsentere!

 

Måske er det bare mig, der ser spøgelser? 

Men jeg mener bare, at det er det, billede jeg ser. Hvis vi skal kæmpe for kvinder og deres/vores rettigheder – og det SKAL vi! – så kunne man jo også godt begynde med at acceptere sig selv og lære at elske hinanden meget højere. Jeg hørte en kvinde udtale, at det er MEGET nemt at få anderkendelse kvinder imellem, når det går én skidt, men ikke, når det går én godt!?! Hov! Det er der vist også noget om. Så mit opråb er i dag: Kom nu, for f… “We Can Do It!”

The Gulabi gang

Prøv lige at se på de her SUPERcool, seje, smukke, lyserøde feminine kvinder! (Gulabi gang)

De hårde facts:  70% af verdens fattigste er kvinder. Kvinder klarer to tredjedele af verdens arbejdstimer, men tjener kun 10 procent af den løn, der udbetales. Kvinder ejer kun 1% af verdens ejendom!?! Og to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder. Så der ER altså god grund til at fokusere særligt på kvinders rettigheder, roller og muligheder. Og dem, der er stærke nok, har pligt til at tale deres sag, som ikke selv kan. Det siger min mor selv:)))

Hvis vi alle sammen gør en lille forskel – hjælper det nok lidt.

Johanne Helge Lund - Ecouture

Kærlig hilsen

Ecouture/Johanne Helger Lund & medforfatterinde Helene Vindsmark