Opslået

Miljøinfo: Uld

Økologi, miljø og bæredygtighed er komplekse størrelser, når det kommer til tekstiler, fordi tekstiler går gennem så mange led og så mange processer på deres vej fra råstof til tøj, og man må se på dem alle for at kunne lave en total vurdering.

Tag for eksempel uld. Uld er dejligt. Det er varmt, det er fleksibelt, det er åndbart, det er stærkt. Når man tager øko-brillen på, er uld problematisk, for der er gansk få økologiske uldmetervarer at få. Det er dog ikke ens betydende med, at man ikke kan bruge uld i en miljøvenlig produktion, for efterbehandlingen af råvaren vejer tungt i det samlede regnskab.

Hvis man starter med konventionel uld og så producerer stof og videre tøj uden skadelige AZO-farver, formaldehyd, blegemidler og konserveringsmidler samt sørger for ordentlige løn- og arbejdsforhold, står slutproduktet stærkt, når man ser på miljøpåvirkning. Omvendt kan man spolere selv det bedste, økologiske udgangspunkt, hvis man ikke tænker bæredygtighed med i resten af produktionen.
Derfor må vi nogle gange give køb på det perfekte og i stedet vurdere, om det bedst mulige er godt nok.

vædder med strik