Opslået

CO2-neutral webshop

Ecouture by Lund er et CO2-neutralt website. Ordningen er et dansk initiativ, hvor store og små virksomheder fra alle brancher er gået sammen om at neutralisere den CO2-udledning, som brugen af deres hjemmesider forårsager.

co2neutraltwebsite

En hjemmeside udleder da ikke CO2, tænker I måske? Men jo, dels serverne, dels brugernes computere koster CO2. Faktisk står computere og Internet i dag for en større CO2-udledning end luftfarten på grund af strømforbruget!

Som bæredygtighedsfortaler er Ecouture naturligvis med på den. Det betyder, at CO2-udledningen både fra shoppen og fra jeres computere, når I besøger den, er neutraliseret gennem målbare CO2-reduktioner. Så også på it-fronten kan I shoppe Ecouture uden dårlig samvittighed 🙂 Reduktionerne sker bl.a. ved opstilling af nye, vedvarende energikilder (fx vindmøller) og ved deltagelse i kontrollerede, CO2-reducerende projekter. Se mere på www.ingenCO2.dk.