Opslået

Fakta om fibre

Den konventionelle forarbejdning og produktion af tekstilfiber er meget forurenende og sker ofte under meget dårlige arbejdsforhold.

Udsmykning af kroppen, herunder beklædning, har altid været et statussymbol, så det kan ikke undre, at forbruget af modetøj er steget støt i takt med, at teknologien har gjort det muligt at producere hurtigere og billigere. Fokus er primært rettet mod økonomi; billig produktion lader producenterne tjene flere penge og giver forbrugerne mulighed for at købe billigt og dermed mere tøj. Beklædningsindustrien har fuld fart på for at følge med efterspørgslen.

Imidlertid har de konventionelle (billige) dyrknings- og produktionsmetoder en række kedelige bivirkninger i form af enorme omkostninger for natur og mennesker. Bomuld er den helt store hovedsynder: 25% af verdens forbrug af sprøjtemidler bruges på bomuldmarker, som kun fylder 5% af landbrugsjorden, og til forarbejdning af et kilo bomuld bruges der et kilo kemikalier! (Se mere om bomuld nedenfor.)

Der er større og større fokus på økologiske non-food varer, og udvalget, designet og kvaliteten bliver bedre og bedre. Som vestlige storforbrugere af alverdens goder giver vi kloden en hjælpende hånd ved at vælge miljøvenlige produkter. Imidlertid vil der ikke kunne dyrkes økologisk bomuld i tilstrækkelige mængder, selv hvis hele bomuldproduktionen blev lagt om til økologisk jordbrug. Det er således ikke blot vigtigt, men nødvendigt, at modeindustrien sætter farten ned og begynder at se sig om efter alternativer.

Naturfibre  

Animalske fibre og plantefibre omtales under fællesbetegnelsen naturfibre. Ordet natur må ikke forveksles med ordet økologisk, for naturfibre er ikke nødvendigvis produceret bæredygtigt eller økologisk. Tværtimod. Ordet betyder blot, at de ikke har gennemgået den samme forarbejdningsproces, som kunstfibrene har. At de, kort fortalt, er hele fibre, der stammer fra naturen, i modsætning til kunstfibrene, der er opløst til en masse og gendannet til en lang fiber.

Animalske tekstilfibre kommer af uld fra får, geder, kaniner og andre pelsdyr. Uldfiberen består af proteinmolekyle-kæder. Det samme gør silke, hvorfor silke også hører under kategorien animalske fibre.

Plantefibre er blandt andet bomuld og hør. Alle planter består af cellulose, og det er det, tekstiler af plantefibre dannes af.

Kunstfibre

Kunstfibre deles i kategorierne regenererede fibre og syntetiske fibre.

Regenererede fibre bliver blandt andet til de tekstiler, vi kender som viskose, acetat og lyocell. De laves som udgangspunkt af cellulose fra eksempelvis bomuldsaffald eller træ, men på grund af forarbejdningsmetoden kategoriseres de som kunstfibre og ikke naturfibre.

Syntetiske fibre er ligesom plast fremstillet af olie, luft og vand. Metalfibre kan også anvendes. Det bliver blandt andet til tekstilerne polyester, akryl og nylon.

Mere om plantefibre

Bomuld

Hvorfor økologisk bomuld? Bomuld er en ganske enestående naturlig fiber til mange formål; perfekt på grund af sin blødhed og komfort og en af vores foretrukne fibre til beklædning og boligtekstiler, som vi samtidig forbruger stedse mere af.

Samtidig er bomuld er en af klodens mest miljøbelastende afgrøder. Den dækker blot fem procent af de dyrkede arealer, men sprøjtes med næsten 25 procent af verdens samlede forbrug af insektmidler!

20-30 sprøjtninger per sæson er ødelæggende for biodiversitet, jordkvalitet og grundvand, mens landarbejderne skades både under sprøjtning, plukning og den senere forarbejdning af bomulden.

FN’s sundhedsorganisation WHO anslår, at op mod tre millioner landarbejdere hvert år oplever akutte forgiftningssymptomer som følge af arbejde med sprøjtemidler. Af disse dør 40.000 ifølge den internationale arbejderorganisation ILO.

Både landarbejdere og naturen trives langt bedre, når bomulden dyrkes økologisk med sædskifte, naturgødning og biologiske bekæmpelsesmetoder. Udbyttet bliver en smule lavere, men landmændene får alligevel ofte en bedre økonomi. De har ikke udgifter til sprøjtemidler og kunstgødning, der er færre mellemhandlere, og prisen per kilo er højere.

Der dyrkes heldigvis mere og mere økologisk bomuld, dvs., at vi kan få bomuld dyrket efter EU’s regler for økologisk landbrug. Den videre industrielle proces kan foregå efter regler fra forskellige miljømærker, der har krav til vævning, farvning, vask, blegning og andre arbejdsgange, som tekstilerne skal igennem før der ligger en t-shirt på hylden i butikken.

Tekstiler af økologisk bomuld er således til gavn for grundvand, biodiversitet, landarbejderne, de ansatte i bearbejdningsproduktionen OG for dig som forbruger; du undgår nemlig at belaste din hud og dit lokale vandmiljø med kemikalierester i tøjet.

Imidlertid kan produktionen af økologisk bomuld ikke følge med efterspørgslen af tekstiler, fordi udbyttet af en økologisk dyrket mark typisk er lidt mindre end ved konventionel dyrkning. Derfor skal andre typer fibre inddrages i større grad.

Bambus

bambus

En alternativ plantefiber, der allerede findes på markedet, er bambus. Bambusfibre er lavet af cellulose, trukket ud af hurtigt voksende og ofte meget træagtigt bambusgræs. Bambusfibre bearbejdes tit ligesom viskose, der også består af cellulose. Bambus har den fordel, at den vokser hurtigt, ikke skal gødes og tåler tørke. Det er en åndbar fiber, der alligevel absorberer fugtighed, og som af nogle hævdes at have antibakteriel virkning. Derudover er den blødere end plantefiberen bomuld. Den beskrives som en blanding af kashmir og silke og har en naturlig elasticitet, og den optager farvestoffer bedre end eksempelvis bomuld og viskose, hvorfor der ikke behøves så store mængder pigmenter.

Tencel

flis

Tencel er lavet af træ fra naturlig skovudtynding og rester fra træindustrien. Oftest bruges fibre fra eg og birk, men andre træsorter kan også bruges. Træet skæres til flis, der opløses til en fugtig masse ved hjælp af en kemisk opløsning. Lyocellmassen vaskes herefter med vand og bleges eventuelt, før massen spredes ud til store, tynde plader, der tørres og skæres ud i små kvadrater. Til slut puttes kvadraterne i varmt vessel med overtryk og aminooxider.